Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hvad kan vi tilbyde?

På Brande Åcenter støtter vi op omkring borgerne og yder hjælp til alle gøremål, herunder også til sygeplejemæssige behov.

Støtten borgerne modtager på Brande Åcenter, tager udgangspunkt i handleplanen fra borgerens kommune. Der er i den udarbejdet indsatsmål, som beskriver hvilke af borgernes potentialer, der skal arbejdes på at styrke.

På Brande Åcenter tror vi på, at der kan skabes udvikling hos vores borgere - omend vi er bevidste om, at det for nogle vil være ganske små udviklingspotentialer.

Da langt de fleste af borgerne på Brande Åcenter, kun i begrænset omfang, kan klare hverdagens opgaver og udfordringer selv, tilbyder vi støtte og hjælp til alt. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov, således at de så vidt muligt får vedligeholdt, eller ideelt set, udbygget deres selvstændighed.

Her er en række eksempler på, hvad vi tilbyder støtte og hjælp til:

  • Personlig hygiejne 
  • Indkøb og madlavning
  • Oprydning, rengøring og tøjvask
  • Kontakt til det offentlige f.eks. læge
  • Sygeplejemæssige behov

Udover at sørge for en dagligdag med fokus på borgernes fysiske behov, tilbyder vi en dagligdag, der også tilgodeser den enkelte borgers psykiske velvære.

Dette gør vi bl.a. ved at:

  • Have et godt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere
  • Gøre brug af den omkringliggende natur, f.eks. ved gå- og cykelture
  • Bruge vores skønne udendørs-aktiviter, som gynger, vippe, trampolin mv
  • Bruge vores lige så skønne inden-dørs aktiviter, som spa-bade, Joba-hest
  • Gøre brug af tilpasset sansestimulation i samværet med vores borgere
  • Have fokus på at skabe gode stemninger overalt på Brande Åcenter  

Brande Åcenter er bemandet med kompetente medarbejder døgnet rundt.



  
    

 
  

Brande Åcenter
Ny Sandfeldvej 7-9  -  7330 Brande
Tlf.: 99 60 37 50  - brandeaacenter@ikast-brande.dk